mandag den 6. december 2010

Mere polo

Så blev årets andet 2. divisions stævne afviklet. Stævnet blev afhold i Viborg af GIV. Denne gang var der heldigvis, i modsætning til sidst, mødt flere hold op. Skanderborg, GIV og Esbjerg var med denne gang.

Vi var igen af sted med vores sædvanlige hold, bestående af Oluf, Martin, Frank og undertegnet. Vi startede dagen rigtigt godt med en stor sejr over GIV på 7-2. Den næste kamp, som blev spillet mod Esbjerg forløb dog ikke helt så godt. Kampen var præget af lidt rodet spil og for mange fejl. Hvilket betød at vi fik formøblet en 2-0 føring til et nederlag på 3-4. Dagens sidste kamp stod mod dødsrivalerne fra Skanderborg. Det var en kamp vi måtte spille uden Martin, da han skulle videre til julefrokost. Så vi lånte 2 spillere fra GIV. Kampen bar desværre også præg af at vi ikke tidligere har spillet sammen med de 2 fra GIV. Vi fik derfor aldrig rigtigt vores angreb eller forsvars spil op at køre. Vi måtte derfor også se og til takke med et nederlag på 2-5.

Ikke en helt lige så god runde som den første. Men med 3 sejre og 2 nederlag ligger vi stadig godt i tabellen, som ser ud som følger:

Esbjerg: 3 sejre, ingen nederlag
Fredericia: 3 sejre og 2 nederlag.
Skanderborg: 2 sejre og 3 nederlag
GIV: 1 sejr og 2 nederlag
Randers: 2 nederlag

Næste stævne finder sted en gang i januar.