torsdag den 5. august 2010

Natroning på Kolding Fjord

Det at ro kajak er meget alsidigt. I hverdagen kan man tag en stille tur, hvor man ikke laver så meget andet end nyder vejret og det at være på vandet. Man kan også tage ud og give den lidt gas og få brændt noget energi af. Men kajakken giver også mulighed for at tage på eventyr. Man kan planlægge korte eller længere ture, med telt og oppakning. Man kan også tage på små eventyr, hvor en bestemt oplevelse er i fokus. Det kan være at ro i vind og bølger, hvor det handler om at prøve kræfter med naturen.

Et af disse små eventyr, var for mig at ro i tusmørke. Ideen var at ro af sted imens solen er ved at gå ned, helst i godt vejr med så lidt vind som muligt. Der er altid mange mennesker på og omkring Kolding fjord. Så det handle for mig om at opleve hvordan det ville være at være alene på fjorden i tusmørke.

Jeg startede ud fra Kolding Kajak Klub kl. 21.45 en mandag i juli. Jeg havde planlagt at ro til Løger Odde (ved Agtrupvig) en tur på i alt 11 km som normalt tager 1,5 – 2 timer. Min forventning var at være tilbage inden det blev helt mørkt. Jeg havde derfor hverken taget knæklys eller pandelampe med. Hvilket jeg nok burde have gjort for en sikkerheds skyld.


Turen ud var helt fantastik. Over 20 grader og næsten igen vind, så der var masser af overskud til at nyde hvordan stilheden og mørket langsomt lagde sig over fjorden. Der var et par enkelte både der var på vej hjem fra deres ture og lidt folk på strande i Rebæk. Så helt alene var jeg endnu ikke. På tilbage vejen kom mørket lidt hurtigere end jeg havde regnet med og det blæste lidt op. Det var dog på igen måde noget problem. Det var en meget anderledes oplevelse at være helt alene på fjorden i næste mørke. Man føler sig ret hurtigt ret lille når man er alene på vandet i en kajak.

Da jeg kom til Rebæk og kun manglede små 1,5 km til jeg var tilbage ved klubben. Var det blevet næsten helt mørkt. Vandet som ellers normalt på en stille dag virker så indbydende, var nu helt sort og et eller andet sted meget skræmmende. Det var på en og samme tid hyggeligt og uhyggeligt. Det største problem i mørket var ikke at navigere, da jeg uden problemer kunne følge kysten og se i lystet fra husene. Specielt Højhusene lyset helt utroligt meget op.


Det største problem, var dog at jeg ikke kunne se hvordan bølgerne kom. Hvilket gjorde det meget interessant at ro. Det handlede om at holde tungen lige i munden og hele tiden være forberedt på at der kunne komme en bølge. Jeg kom dog sikkert og tør hjem til klubben omkring kl. 23.

Selvom pulsen til tider på turen lige var oppe og vende i den høje ende. Så var det en helt fantastisk tur og en fed og anderledes måde at opleve en tur jeg har roet rigtigt mange gange før. Jeg vil sagtens kunne finde på at tage af sted på en lignende tur en anden gang. Dog med knæklys og pandelappe i pakposen :-}

Næste planlagte eventyr, er en solopgangs tur. Jeg vil dog vente til vejret blive lidt bedre end det gråvejr vi har pt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar